tirsdag, februar 03, 2009

Quo Vadis?

Så er regjeringen for eller imot den nye blasfemiparagrafen eller rettere sagt «utvidelsen av rasismeparagrafen»?

Partipolitikk har blitt kalt det absurdes teater, med god grunn, men dette slår faktisk det meste. Alt som sies om regjeringen nå må sies å være korrekt. Uansett hvor mange skjellsord som kommer og hvor det enn måtte komme fra må sies å være på sin plass. Er statsministeren bare helt uten ryggrad, slik man får inntrykk av eller er han bare totalt udugelig eller er det en god gammeldags maktkamp vi ser? Ingen av alternativene er særlig hyggelig. Regjeringer generelt, uansett partipolitisk tilknytning er gjerne udugelig, maktgal og uten visjoner, men denne regjeringen tar faktisk kaka.

Det åpenbare her er at det skulle aldri ha kommet så langt som dette. Den gamle blasfemiparagrafen skulle ha vært fjernet, punktum. Halleluja. Alt er bra med verden. I stedet starter en forvirret smørje man knapt forstår noen ting av, uansett intelligensnivå. Bare forsøket i seg selv på å få igjennom denne loven er ikke bare et angrep på ytringsfrihet, men et angrep på menneskelig verdighet. Mange eksisterende lover er også det. Vi trenger ikke flere, men langt færre. Hele opplegget stinker, Man får et inntrykk av handlingslammelse, av hva man enn kan nevne av negative forhold egentlig.

Man bare sitter her og rister på hodet. Vår skjebne er i hendene på disse folkene? Gru og skrekk. Det er nesten for uhyggelig bare å tenke tanken, å innrømme fakta ovenfor seg selv. Jeg har alltid synes dagens samfunn og dets makthavere, på alle sider av det politiske spektrum er ille, men som vi så veldig ofte får bekreftet: det er atskillig verre enn man tror. Man har faktisk problemer med å finne ord.

7 kommentarer:

  1. Flemming Rose, tidligere kulturredaktør i Jyllands-Posten og karikaturstridens "far", sier at en ny norsk blasfemi=hatlov også vil få internasjonale ringvirkninger. Den vil bli oppfattet som en seier av de landene som er mest aktive for å få lovforbud mot religionskritikk.

    En lov som straffer religionskritikk, vii komme som en stor skuffelse for alle i den muslimske verden som arbeider for større toleranse og åpenhet.

    – Et slikt norsk lovvedtak vil gjøre det vanskeligere for hele Europa og EU å kjempe mot undertrykkende regimer. Dette er en trussel mot alle de mennesker i den muslimske verden som ønsker frihet, og kontraproduktivt for integreringen av innvandrere i Norge, sier Rose.

    Også Tariq Ramadan som nylig var i Oslo, tar avstand fra loven og mener den vil få en negativ effekt.

    Ramadan mener regjeringer som den norske må ta avstand fra rasisme. Men at det ikke må gå på bekostning av mulighetene til å bedrive kritikk av politiske forhold, eller sågar religiøse synspunkter.

    – Nå trengs sterke utspill fra regjeringene. Den norske regjeringen forsøker å løse et sensitivt problem med loven som middel. Men dette er et problem som ikke kan løses ved hjelp av lovgivning. Slik sett har de ikke kommet med et egnet utspill, sier han.

    SvarSlett
  2. Dette var et my bedre innlegg enn det møkkainnlegget ditt jeg fjernet, som ikke hadde noe med saken å gjøre. Jeg er skeptisk mot deg på grunn av det, men vil la deg være på prøve.

    Det er soleklart at loven vil ha negative internasjonale virkninger.

    SvarSlett
  3. Et betimelig spørsmål. Vil det for eksempel være forbudt å kritisere halal-slakting av dyr ("inhumant"). Det har tidligere forekommet ulovlig slakting også i Norge. Er dette nå lovlig avdet en ikke kan "krenke" religiøs fanatisme?

    Bare som ett av mange betimelige spørsmål.

    Svaret er sannsynligvis at ingen VET hvordan slikt skal eller bør tolkes i lys av den nye loven. det er skummelt. For ikke å si på grensen til det absurde.

    Dette åpner for en maktkamp uten like i forhold til HVEM som skal tolke loven.

    Dette kan høres inkompetent ut. Men er nok snarere et eksempel på at maktmiljøene snarere ønsker et ugjennomtrengelig og diffust lovverk som kan brukes til politisk vinning - fiske i opprørt vann og alt det der.

    Rettsikkerhet eksisterer imidlertid ikke under en slik lov styrt av føleri. Arbitrær tolkning blir resultatet.

    SvarSlett
  4. Selve målet med lovverket, generelt sett er å tjene maktmenneskene, det etablerte maktapparat. Denne «nye» loven er utmerket i så måte.

    SvarSlett
  5. Blasfemi burde forbydes. Ytringsfriheden bør vige til fordel for det gensidige hensyn.



    Skal blasfemi gøres til en krænkelse af menneskerettighederne? Det foreslår en række muslimske lande i forbindelse med anti-racismekonferencen i Geneve i 2009.

    Religion har altid været en del af menneskers historie. Sådan er det også i dag, hvor en overvældende majoritet af verdens mennesker bekender sig til en religion. Antallet af mennesker, der absolut ikke har nogen religion er formentlig meget mindre end 10 %. Derfor kan det synes ejendommeligt, at man overhovedet kan være uenig om, hvorvidt det er sund fornuft af søge at hindre udfald imod religiøse symboler eller traditioner på nedværdigende og forhånende måde, eller om det skal være tilladt at sige hvad som helst.

    Det er ganske almindelig god skik mellem mennesker, at man tager hensyn til hinanden og hinandens følelser, når man fører en samtale. Man afpasser også altid sit sprog til lejligheden. En mand, der sidder i en skurvogn og taler med sine arbejdskolleger på en byggeplads, har en anden sprogbrug ved denne lejlighed, end han vil have, når han står i banken for at søge et boliglån. Så i vores dagligdag arbejder vi hele tiden med en forståelse for, at måden vi formulerer os på, er afgørende for, hvad der kommer ud af en given henvendelse.

    Debatten i Danmark omkring dette emne, springer fra nogle forhånende tegninger bragt for godt et par år siden i en dansk avis. Tegningerne blev fulgt af en tekst, der lod forstå, at hensigten med tegningerne var hån, spot og latterliggørelse. Alle disse tre begreber falder mageligt indenfor rammerne af det, som vi til daglig kalder mobning. I hele samfundet stræber vi efter at forhindre mobning, og det anslås, at i Danmark alene koster mobning 2 millioner arbejdsdage årligt. Så kan man jo forsøge at gemme denne mobning væk under et så flot begreb som ytringsfrihed. Det er i bedste fald en grov misbrug af samme noble princip. En skamridning af et nobelt princip alene for at sikre sig selv en kortfristet profit.

    Vi lever i en tid, hvor mediernes drivkraft ikke alene er formidling af nyheder på ordentligste og hurtigste vis, men hvor det i højere grad er den mulige indtjening på en given formidling, der er afgørende for, om den finder spalteplads eller ej. Derfor kan det næppe forbavse, at såvel de elektroniske som de trykte medier konstant forsøger at udvide rammerne for, hvad de kan eller må, mens de fortsat forsøger at holde sig indenfor nogenlunde rimelige rammer. Ja visse medier lever sågar af konstant at bryde disse rammer, tage et slagsmål i retten, bringe et dementi nogle måneder senere, hvis de taber, og så gå til den igen. Alt sammen er med til fortsat at skubbe rammerne længere og længere ud. At gøre os alle mere og mere immune overfor følelser og anstændighed.

    Hvis et lille land som Danmark var alene i verden, ville det måske nok kunne holde, men da vi befinder os midt i verden (synes vi vel selv), er vi også nødt til at tage hensyn til, at ikke alle dele af verden svinger efter dansk taktstok, og uagtet hvor vigtige vi end selv synes, vi er, så er vi fortsat en nation, hvis samlede befolkningstal er ganske væsentligt mindre end antallet af indbyggere i hundredvis af storbyer ude i verden. ”Hør hvor vi støjer”, som loppen sagde til elefanten, da de stampende gik hen over broen.

    Religion har gennem hele menneskets historie været brugt som undskyldning for at gå i krig. Også selv om ingen religion i hele verden befaler mennesker at tiltage sig andres ejendom, land, ressourcer eller andet. Men det er et godt flyverskjul for magtgriske politikere og interesser i stedet for at tale lige ud af posen og indrømme, at krig altid – altid – er et spørgsmål om at pleje interesser af verdslig art i stedet for af spirituel.

    Hvis man forestiller sig en verden, hvor det er tilladt at sige hvad som helst om hvilken som helst religion, er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvilken ufred det vil kunne medføre. For en meget stor del af verdens mennesker, er deres religion lige så vigtig og ukrænkelig som deres egen familie. Er man villig til at løbe den risiko, alene for at sikre journalisters ukrænkelige ret til mobning? Det vil efter min beskedne mening være noget af det mest tåbelige, man kan forestille sig. At mennesker i Danmark og visse dele af Nordeuropa har et meget overfladisk forhold til religion betyder absolut ikke, at dette er tendensen i resten af verden.

    Jeg kommer lige fra et gensyn med Indien efter 30 år. Indien er et land, der om noget er gennemsyret af religion. Og heldigvis på en sådan måde, at rundt i byer og landsbyer lever sikher, hinduer, buddhister, muslimer og andre religiøse mennesker side om side uden at have problemer med hinanden. De får deres fælles dagligdag til at gå op i en højere enhed og er endda ikke bange for at fejre hinandens helligdage.

    Hvis de alle begyndte at tale nedsættende om hinandens religioner, ville det kunne medføre et kaos af uanede dimensioner. Det er af utroligt stor vigtighed, at vi som mennesker har den smule fingerspidsfornemmelse overfor hinandens ømme punkter, og alene med den krise i erindring, som Danmark blev gerådet ud i grundet de famøse tegninger, ville det være tåbeligt at tro, at hvis man gav journalister og andre penneførere frit slag, ville det kunne have en gavnlig effekt. Og når alt kommer til alt må gavnligheden og almenvældets vel helt naturligt være noget, vi alle kan enes om
    væsentligheden af. Sætter vi det over styr, sætter vi det hele over styr.

    Så eftersom mennesker tilsyneladende ikke selv er i stand til at sætte grænserne, når andre interesser presser på, vil det være i alles interesse at lovgive på dette område, således at ivrige meningsdannere ikke fortsat skal have lov at sætte verden i brand.

    Hvis man forestiller sig en verden, hvor det er tilladt at sige hvad som helst om hvilken som helst religion, er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvilken ufred det vil kunne medføre. For en meget stor del af verdens mennesker, er deres religion lige så vigtig og ukrænkelig som deres egen familie. Er man villig til at løbe den risiko, alene for at sikre journalisters ukrænkelige ret til mobning? Det vil efter min beskedne mening være noget af det mest tåbelige, man kan forestille sig. At mennesker i Danmark og visse dele af Nordeuropa har et meget overfladisk forhold til religion betyder absolut ikke, at dette er tendensen i resten af verden.

    Jeg kommer lige fra et gensyn med Indien efter 30 år. Indien er et land, der om noget er gennemsyret af religion. Og heldigvis på en sådan måde, at rundt i byer og landsbyer lever sikher, hinduer, buddhister, muslimer og andre religiøse mennesker side om side uden at have problemer med hinanden. De får deres fælles dagligdag til at gå op i en højere enhed og er endda ikke bange for at fejre hinandens helligdage.

    Hvis de alle begyndte at tale nedsættende om hinandens religioner, ville det kunne medføre et kaos af uanede dimensioner. Det er af utroligt stor vigtighed, at vi som mennesker har den smule fingerspidsfornemmelse overfor hinandens ømme punkter, og alene med den krise i erindring, som Danmark blev gerådet ud i grundet de famøse tegninger, ville det være tåbeligt at tro, at hvis man gav journalister og andre penneførere frit slag, ville det kunne have en gavnlig effekt. Og når alt kommer til alt må gavnligheden og almenvældets vel helt naturligt være noget, vi alle kan enes om
    væsentligheden af. Sætter vi det over styr, sætter vi det hele over styr.

    Så eftersom mennesker tilsyneladende ikke selv er i stand til at sætte grænserne, når andre interesser presser på, vil det være i alles interesse at lovgive på dette område, således at ivrige meningsdannere ikke fortsat skal have lov at sætte verden i brand.

    SvarSlett
  6. Min holdning er at det er sensur og maktmisbruk og religioner som setter «verden i brann». Den mulige nye loven er enda et forsøk fra de religøses side på å styre andre menneskers liv.

    Religion bør med andre ord kritiseres kraftig. Hvis det skulle være noen lov på dette området så burde det være en som gjorde det forbudt og straffbart å hindre frie ytringer, på alle områder.

    SvarSlett
  7. Forøvrig er jeg i tvil om innlegget til «Pedersen» er klipp og lim og ikke meningen til vedkommende som har lagt det inn og hvis det ikke er meningen til den som har lagt det inn så liker jeg det slett ikke, og vurderer fortløpende å fjerne det. Det er veldig mistenkelig når noen linker til en avis via linken sin. Muslimhatere bruker gjerne denne metoden og jeg vurderer ALLTID å slette slike innlegg, enten jeg er enig med dem eller ikke.

    SvarSlett